"Vi såres i relationer og vi "heles" i relationer"
Derfor kan krops-og psykoterapi måske være løsningen for dig.
Jeg hedder Hanne Meyer og har uddannet mig i 6 år til krops- og psykoterapeut v/ Tobias skolen.
Min tilgang er, at vi er "hele" mennesker, hvor psykiske og fysiske udfordringer ofte hænger sammen.
Jeg tilbyder psykoterapeutiske samtaler i et positivt, "varmt" og imødekommende miljø.
Jeg lægger stor vægt på, at du oplever en tryg og tillidsfuld relation.
Det er vigtigt at du oplever, at vi har en god kontakt og kemi sammen.
En god relation baseret på tryghed og tillid er grundlaget for at du i dit tempo, kan fortælle "alt" det der kan føles svært. Det er vigtigt for mig, at du kan "være helt dig selv" i vores samtaler.
Når denne trygge base er skabt, finder vi sammen vejen, til det der kan skabe en forandring i dig og bane vejen til det liv du ønsker.
Der kan være mange årsager til at søge samtaleterapi.
Det kan være, at du føler, at du sidder fast i uhensigtsmæssige mønstre, har bekymringer eller føler du mangler noget i dine relationer.
Det kan være, du oplever at have lav selvværd eller har kriser eller slidsomme konflikter i dit liv og har brug for støtte til at håndtere dem.
Måske oplever du angst, depression, ensomhed eller bærer på en "tung" og kæmpe sorg, måske har du lidt et tab eller har andre "ubærlige" "lidelsesfyldte" tilstande, som kan synes uoverskuelig.
Uanset hvad der bringer dig til at udforske muligheden for samtale terapi vil jeg rigtig gerne støtte dig, i det du går igennem.
Jeg lægger stor vægt på, at du føler dig forstået, uanset hvilket ønske eller problemstillinger, du måtte komme med.
Det at føle sig "set og mødt" med kærlige øjne og "føle sig forstået" er hele grundlaget for at forandring og udvikling kan finde sted.
Forandring tager tid.
Jeg vil derfor hjælpe dig med at have omsorg og tålmodighed med dig selv og med stor ydmyghed for at vi alle er forskellige, finde vejen sammen med dig til at skabe netop den forandring og udvikling, der er sand for dig og som måtte bringe dig tættere på den du er og det liv du ønsker at leve.
Jeg arbejder helhedsorienteret, og anvender en bred vifte af metoder og teorier alt efter hvilke udfordringer du måtte komme med.